Vi er alle mistænkte

Logningsbekendtgørelsen krænker borgernes privatliv og er et tvivlsomt redskab i kampen mod terror. Det vurderer flere eksperter inden for menneskerettigheder og IT-sikkerhed, og de bakkes op af Dansk Industri, Teknologirådet og en tidligere PET-chef.

Af Torben Olander – 16. marts 2007

I terrorbekæmpelsens navn skal tele- og internetudbydere registrere samtlige af deres kunders kommunikation. Men den nye lov er så fuld af huller, at den kan omgås af enhver, der ønsker det. Heriblandt de kriminelle, som den er sat i verden for at bekæmpe.
” Man laver en systematisk registrering, og det bryder med det grundlæggende retsprincip, hvor man normalt først bryder ind i meddelelseshemmeligheden, når der er en konkret mistanke. I dette tilfælde udnytter man en teknologisk udvikling og registrerer alle for en sikkerheds skyld,” siger Rikke Frank Jørgensen, der er seniorrådgiver på Institut for Menneskerettigheder og sidder i bestyrelsen for den internationale organisation European Digital Rights.
Det væsentligste kritikpunkt i debatten om logningsbekendtgørelsen er, at den strider mod  proportionalitetsprincippet i den europæiske menneskerettighedserklærings artikel 8. Princippet om proportionalitet betyder, at offentlige myndigheder skal undlade at foretage handlinger, som vil udløse uforholdsmæssigt store konsekvenser for borgeren. Når staten ønsker at gribe ind i borgernes frihed, skal den således gøre det på den mest effektive og mindst indgribende måde.
”En retsstat forudsætter, at borgeren har frihed. Her har vi at gøre med en kontrol, som er lige så vidtgående som i DDR. Det er stærkt kritisabelt og en udvikling i en retning af en overvågningsstat,” siger Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns universitet.

Hullet som en si

Trods sit omfang har logningsbekendtgørelsen indbygget en række undtagelser, der gør det muligt at undgå registreringen. For eksempel skal biblioteker og uddannelsesinstitutioner ikke registrere og gemme oplysninger om den elektroniske kommunikation, og mail-tjenester som Hotmail og Gmail bliver heller ikke registreret.
Blandt danske IT-eksperter og folk i IT-sikkerhedsbranchen tvivler man på logningsbekendtgørelsens reelle effekt.
”Logningsbekendtgørelsen er hullet som en si. Den rammer groft sagt kun dumme mennesker. Det er et kendetegn ved den digitalisering, vi laver i dag. Vi glemmer konsekvenserne for den enkelte borgers privatsikkerhed,” siger  Christian Wernberg-Tougaard, der er europæisk direktør for it- og konsulentvirksomheden Unisys og medlem af Videnskabsministeriets it-sikkerhedspanel.
Udover de nævnte huller er det også muligt at surfe anonymt på nettet ved hjælp af frit tilgængeligt anonymiseringssoftware, og er man teknisk spidsfindig, kan man hacke sig ind på en anden persons computer eller et trådløst netværk.
”De kriminelle kan stjæle en andens identitet ved benytte sig af en andens trådløse internetadgang. I den situation hjælper det ikke meget, at husstanden er ansvarlig, når det er en helt anden, der benytter sig af deres internetadgang. Man bliver brugt som dække. Det har den konsekvens, at den uskyldiges rettigheder bliver svækket,” siger Stephan Jürgensen Engberg, der er direktør i it-sikkerhedsfirmaet Priway.

En nål i en endnu større høstak
De mange huller i logningsbekendtgørelsen har også fået den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, til at melde sig blandt kritikerne.
”Man må konstatere, at der er masser af muligheder for at omgå registreringen, så argumentet om, at man styrker terrorindsatsen, er svær at få øje på,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Han vil ikke underkende, at registreringen kan have visse fordele i den opklarende efterforskning, men hvis det drejer sig om den fremadrettede indsats, hvor en terroraktion skal forhindres, er han mere tvivlende:
”Når man efterforsker, gælder det om at finde nålen i høstakken, men her er det ikke nålen man går efter. Det er alle borgere i dette land.”, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
En af de få, der har talt for logningsbekendtgørelsen i løbet af dens tilblivelse, er Poul Bjørnholdt Løhde, der er formand for Foreningen af Politimestre i Danmark. Han indrømmer, at bekendtgørelsen kunne være mere effektiv, men er glad for de muligheder, den giver politiet.
” Mange af de andre efterforskningsredskaber kan også omgås, men det er heldigvis ikke altid, de bliver det. Man skal ikke opgive det, bare fordi det kan omgås,” siger Poul Bjørnholdt Løhde.
Balancen mellem den efterforskningsmæssige effekt og dets indgriben i borgernes privatliv vil han dog ikke forholde sig til.
“Det er politikernes afgørelse. Jeg kan sagtens sige, at vi skal have alle muligheder overhovedet, men det er politikernes beslutning og ansvar at finde balancen,” siger han.

Pres fra offentligheden
Logningsbekendtgørelsen blev vedtaget som en del af regeringens anti-terrorlov i 2002, men rammerne faldt først på plads i efteråret 2006. Kun Enhedslisten og SF var dengang imod.
” Vi giver PET en masse muligheder for at vide en frygtelig masse ting om os, men der er ingen sikkerhed for, at de vil finde noget som helst. Overvågningen er meget omfattende, og samtidig er der masser af huller i systemet til dem, der vil slippe uden om,” siger SF’s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup.
På Christiansborg er man også klar over hullerne.
Til højre for SF er der langt bag de kritiske røster, men Venstres retspolitiske ordfører lægger ikke fingre imellem, når hun går imod partilinien.
”Den lov er ikke til at forstå for hvide mennesker, og den rammer så mange data, at det er en håbløs opgave for politiet at vide, hvor der skal ledes. Men forbryderne skal nok forstå at udnytte hullerne,” siger Birthe Rønn Hornbech, der siden 1981 har været vicepolitimester ved Rigspolitichefen.
Det er dog heller ikke uden betænkningligheder at De Radikales retspolitiske ordfører, Elisabeth Arnold, har bakket op om forslaget.
”Men der er under alle omstændigheder et stort pres fra offentligheden om, at vi skal gøre, hvad vi kan. Der er huller i det, men det vil der altid være. Det skal ikke forhindre os i at lovgive. Hvis der i næste uge sker en terroraktion eller en børnepornoring bliver afsløret, så er det ikke særlig sjovt at skulle forklare, hvorfor man ikke gjorde noget i den situation,” siger hun og hæfter sig ved, at politiet fortsat skal have en dommerkendelse for at få adgang til den lagrede information.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra justitsminister Lene Espersen.
Det var heller ikke muligt at få en vurdering af logningsbekendtgørelsens efterforskningsmæssige effekt fra den nuværende chef ved PET, Lars Findsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>